Uanset om du beskæftiger dig med tekster på dit arbejde eller i din fritid, så kender du helt sikkert til udfordringerne, der er forbundet med at vælge skrifttype til din hjemmeside, din artikel, dit blogindlæg, eller hvad du nu ellers producerer. Har du aldrig overvejet hvilken skrifttype, du skal anvende, så burde du måske begynde at gøre det. Skrifttypen har nemlig meget at sige. Skrifttypen har betydning for, hvor læsevenlig din tekst er, men den sender også andre underliggende signaler.
Der findes tusindvis af skrifttyper, og har du grafisk snilde, kan du endda lave din helt egen. Anvender du et af de gængse tekst- eller billedbehandlingsprogrammer, behøver du dog ikke tænke på at lave din egen skrifttype. Her findes nemlig så mange forskellige, at du med garanti kan finde en skrifttype, som passer til dit projekt.
Det gælder om at vælge
Der er helt sikkert mange, der mener, at indholdet er vigtigere end udseendet, og det er naturligvis ikke forkert. Men hvad nu hvis udseendet gør, at ingen gider læse indholdet? En skrifttype skal ses som en indbydelse. Skriften er blikfanget, som indbyder læseren til at dykke ned i teksten. Det gælder både for lange prosatekster, men også for korte beskeder og slogans.
Uanset om du åbner Microsoft Word eller Indesign fra Adobe for første gang, har programmet valgt en skrifttype for dig. Alle programmer er nemlig forsynet med en standard skrifttype, som du helt sikkert skal ændre. I mange år var Times New Roman standardskriften i MS Word, hvilket betød at 90% af alle Word-dokumenter blev fremstillet med denne font. Uanset om du synes om Times New Roman eller ej, var det et problem, at alt lignede hinanden. Derfor er det vigtigt, at du aktivt vælger en skrifttype.
Flere faktorer på spil
Men hvilken skrifttype skal du så vælge? Svaret på det spørgsmål er ikke så enkelt. Der er nemlig en lang række faktorer, som spiller ind. Arbejder du med tekst og grafik for en kunde, kan det jo være, at kunden har en fast skrifttype, som virksomheden altid benytter. I dette tilfælde har du sandsynligvis ikke så stor kreativ frihed.
Har din kunde eller din arbejdsgiver en fast skrifttype, må du naturligvis holde dig til den. Er det ikke tilfældet, så kan du med fordel bruge lidt tid på at overveje hvilken skrifttype, der vil passe bedst til projektet. Her er det væsentligt at overveje, hvad skrifttypen skal bruges til. Laver du materiale med store tekststykker, som skal printes, kan du med fordel vælge seriffer eller fødder. Skal dit materiale udelukkende vises digitalt, eller drejer det sig om et kortere reklamebudskab, så bør du vælge en sans-serif-font – altså en skrifttype uden fødder.
Med eller uden fødder
Hvad er en skrifttype med fødder? Antikva-skrifttyper er en klasse indenfor fonte, som kendetegnes ved at have seriffer eller fødder i bunden af hvert bogstav. Fødderne forbinder de enkelte bogstaver og forbedrer læsbarheden, da øjet automatisk vil opfange de små fødder som en sammenhængende linje. Denne ’linje’ gør det nemt at bevare overblikket – ikke mindst ved linjeskift. I bøger anvendes der altid skrifttyper med fødder. Eksempler på skrifttyper med seriffer er Times New Roman og Georgia.
Laver du indhold, som skal vises digitalt – f.eks. på en hjemmeside eller blog – så bør du benytte en skrifttype uden seriffer. Disse skrifttyper er ikke så tunge, og fungerer langt bedre på en skræm, hvor de fremtræder mere klart – selv ved lav opløsning. Eksempler på skrifttyper uden seriffer er Helvetica og Arial.
You are in point of fact a just right webmaster.
This website loading velocity is amazing. It seems that you’re doing any distinctive trick.
In addition, the contents are masterpiece. you have done a great task in this matter!
Similar here: zakupy online
and also here: Sklep internetowy
Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good.